Ofte stillede spørgsmål
Her finder du svar på de hyppigst stillede spørgsmål hos Middelbo Akupunktur.
Hvor ofte bør jeg modtage akupunkturbehandling?
Typisk anbefales det at få behandling en til to gange om ugen for at opnå optimale resultater.
Hvor gammel skal man være for at få behandling?
Akupunktur kan tilpasses alle aldre, men jeg vurderer altid individuelt, om det er egnet. Jeg prioriterer tryghed og god dialog omkring behandling af børn og unge.
Ved behandling af børn under 15 år skal der foreligge samtykke fra forælder eller værge. For unge mellem 15 og 17 år gives samtykke som udgangspunkt af den unge selv, men forældre inddrages i behandlingsforløbet.
Hvor mange behandlinger skal jeg regne med?
Antallet varierer afhængig af hvilken problematik du har, og hvor længe du har haft den. For nogle vil få behandlinger være tilstrækkeligt, mens dybereliggende og langvarige problematikker typisk kræver 5-10 behandlinger for at opnå det ønskede resultat.
Kan jeg få akupunktur under graviditet?
Ja, det kan du. Behandlingerne vil være mere skånsomme, med færre nåle og af kortere varighed.
Kan jeg få tilskud til akupunkturbehandling?
Mange forsikringsselskaber dækker eller yder tilskud til akupunktur. Er du medlem af Sygeforsikring Danmark, er der ofte også mulighed for tilskud.
Gør det ondt?
De fleste oplever minimal eller ingen smerte ved akupunkturbehandlingerne. Typisk mærkes et prik i huden, når nålen placeres, og nogle mærker en let summen, bevægende, strålende, “aktiv” fornemmelse i området. Ved smertebehandling, kan “frigivelsen” også føles a la den smerte du går med. Oplevelsen er meget individuel, men jeg er altid meget opmærksom på mine klienter, og tilpasser behandlingen til den enkelte. Mærker du ubehag på nogen måde, justerer jeg nålene, så du kan ligge afslappet og nyde din behandling.
Hvordan skal jeg forberede mig til en akupunkturbehandling?
Det anbefales at have spist let og undgå koffein og alkohol før behandlingen for bedst mulig effekt og komfort.
Hvad kan jeg forvente efter en behandling?
Akupunktur er med til at skabe bevægelse og frigive affaldstoffer, hvorfor du kan opleve træthed, lettere hovedpine, let svimmelhed, kvalme, øget koncentration af urin (farve/lugt), hvilket er helt normalt og forsvinder efter 1-2 dage.
Mange oplever blot en øget afspændthed og ro, som det eneste. Det anbefales at drikke godt med vand og tage den med ro efter en behandling for at give kroppen de bedste betingelser for restitution.
Hvordan behandlingen foregår
Her forklarer jeg, hvordan akupunkturbehandlinger udføres, og hvad du kan forvente gennem hele forløbet hos Middelbo Akupunktur.
Konsultation
Vi starter med en grundig samtale om dine symptomer og dit helbred, som danner grundlaget for en personlig behandlingsplan.
Behandling
Selve behandlingen foregår ved, at nåle placeres præcist bestemte steder for at stimulere energistrømme og fremme heling. Jeg anvender desuden gua sha og cupping, når det er relevant.
Virkning
Efter behandlingen vurderer vi sammen effekten og planlægger eventuelle yderligere sessioner for optimal resultat.